Kategorier
nyheder

Kontorfællesskaber spirer frem

Kontorfællesskaber er en moderne form for arbejdsplads, hvor flere virksomheder og enkeltpersoner arbejder under samme tag. Mange virksomheder, freelancere og iværksættere har taget konceptet til sig, da det giver dem mulighed for at leje sig ind i nogle lokaler til en relativt billig leje, mens der også er mulighed for at netværke og være social med andre. De mange fordele ved kontorfællesskaber har fået konceptet til at spire frem rundt omkring i landet, hvor der nu er rig mulighed for at leje sig ind.

Derfor er kontorfællesskaber blevet populære

Når man kigger efter kontor til leje, kan det være svært at finde de helt rette lokaler med den rette størrelse og den rette pris. Vil man have en central placering inde i centrum af en af de større byer, skal man ofte betale en relativt høj husleje, da der er rift om disse lokaler.

Som et alternativ til at leje en hel ejendom eller et helt kontor er kontorfællesskaber spiret frem. Det er f.eks. sket ved, at flere virksomheder er gået sammen om at leje et ledigt erhvervslejemål, som dermed kan give dem mulighed for at dele lejeomkostningerne. Der er dog også mange virksomheder, som tilbyder plads i allerede eksisterende kontorfællesskaber, hvor man som virksomhed kan leje sig ind løbende.

I mange kontorfællesskaber får man desuden fordele i form af adgang til faciliteter, fx mødelokaler, kantine og servicer som rengøring og internet. Det kan i sidste ende spare virksomheden mange omkostninger hver måned.

En af de helt store grunde til, at kontorfællesskaber foretrækkes af mange virksomheder i stedet for et almindeligt kontor til leje, er adgangen til sociale fællesskaber og netværk. Især mange enkeltmandsvirksomheder og nyopstartede virksomheder vælger et kontorfællesskab for at få adgang til et socialt liv på arbejdspladsen samt mulighed for at netværke. Netop derfor har mange freelancere også lejet sig ind.

Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud?

Vores måde at arbejde på er i de seneste år blevet ændret ganske markant på tværs af mange forskellige brancher. Nedlukninger af samfundet i lange perioder har tvunget mange til at arbejde alene hjemmefra, og såkaldt ”remote working” er derefter blevet mere populært. Vi ser derfor, at langt flere i dag arbejder hjemmefra enten alle ugens dage eller et par dage om ugen.Er vi så på vej mod en fremtid, hvor vi alle sidder i hjemmets trygge rammer og arbejder? Det er svært at spå om fremtiden, men indtil videre har vi allerede set, at mange i stigende grad er vendt tilbage til arbejdspladsen. Det skyldes ikke mindst behovet for sociale interaktioner og et fællesskab på arbejdspladsen. Netop derfor ser fremtiden for kontorfællesskaber også lys ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *